Igen en tur på Varnæs strand
Den 28. januar. Hvalpene er forrygende. Oppe og i gang fra kl 6 om morgenen. De er i haven fra før det bliver lyst sammen med Aida.
I løbet af formiddagen tager vi alle en tur til stranden, hvor de små drøner rundt sammen med de voksne hunde. Hjem og et kort hvil, og så i gang igen. De spiser tre gange om dagen. Kl 6, kl 14 og kl 21.30.
Carmen og Caito leger meget sammen. To af kattene er helt cool over for hvalpene, og de er derfor ikke så interessante.
Inde har Carmen og Caito taget hele underetagen i besiddelse. Legetøj ligger spredt over det hele.
Trods de voksne hunde sover hvor vi sover, ligger Carmen og Caito sig ved døren til haven. Givet vis, fordi der er køligst.
29. januar
I nat har vi ikke hørt noget til hvalpene. Og til morgen har der ikke været nogen uheld - ikke engang på skobakken! Deres humør er højt. Der er fuld gang i de små, de tumler rundt.
Alle hundene har fået leverpostejmadder til morgen. Aiko og Akema er nu ude i bilen/"hundehuset". Trods der er mørkt og koldt ude, er Aida sammen med de små i haven.
Hilsener fra Coto, Charlotte og Michael