Tydelige bånd

Den 30. november

De små - som endda slet ikke er så små mere - er nu 18 dage. De har fået øjne. Angiveligt skimter de nu skikkelser, lys og mørke. De komme til os når vi sætter os hos dem. De er fantastisk nuttede. Er nu alle sammen oppe på benene, med stavrer fortsat usikkert rundt.

De søger hinanden for de første "lege". Noget usikre på hvad "legen" går ud på. Når vi har givet dem "Tigermælk", slikker de hinanden når de bliver sat tilbage. Det er dog ikke mange gange vi har givet dem Tigermælk. Nogle gange, når vi har haft indtrykket af, at de ikke var mætte, og noget utilfredse, har vi pligskyldigt lavet mælken klar og i den rigtige temperatur. Men nix. Ingen ville have noget. Og noget efter er der alligevel faldet ro over flokken.

Vi har gjort - næsten - klar, til at kunne have de små i bryggerset, hvor vi også havde hvalpene sidste gang. Der er flise gulv, med gulvvarme. Bryggerset er ca 20 m2, med en kattelem så de senere kan ud og ind som de lyster.

Med hensyn til varme.... skal man være opmærksom på, at Eurasieren hellere vil have det for koldt end for varmt! Det sammen gælder hvalpene!!!