19. november

De små har spist noget af ske og skål i dag - for første gang!

Akema er mere og mere væk fra dem. Hun syntes at hun har fået nok af dem. Dog skal hun med jævne mellem rum ind og se at alt er godt og roligt i hvalpekassen.

Søs og jeg synes de bliver mere og mere nuttede - og det gør de også. De kommer nu til os vil gerne nusses.

20. november

Oven på så'en en nat, (læs neden for) har hvalpene været meget rolige hele dagen. Det er sjot, at se de nu går rundt, og at de tumler lidt sammen. De går nu til skålen med hvalpemælk. Men træder også gerne op i det. Så vi skal hele tiden ha' fat i skålen, så den ikke vælter.

Sikke en nat. Vi er blevet vækket et utal af gange. Hvalpene kræver deres ret. Og vi kan ikke rigtig finde ud af hvilken ret de har. Akema kræver også sin ret. Det går mest på at få meget at spise. Hun er oppe på at spise fire/4 gange mere end hun plejer. Og hun har bestemt ikke taget på.

Hvalpenes ret, er nok den samme - at få noget at spise. Vi er begyndt at give dem babymad, med ske:-) Og det går faktisk ganske godt!

Mange/ alle vi har kontakt med der ønsker en hvalp, har efterhånden meldt deres ankomst - i løbet af de næste uger. Det glæder vi os meget til. Vi har endnu en hvalp der ikke har fundet en familie.

21. novembert

Akema syntes at ungeren er lidt rigeligt - til tider! Hun vil ikke op til dem i kassen, selv om de står på den anden side og hyler på hende. På billedet for i dag, var kompromiset, at det kom til at foregå i Søs seng - mens Søs ikke var hjemme. (Sig det ikke til hende)

22. november

Vi er begyndt at gi' ungerne hundemad. Halvt ymer og halvt hundemad med lidt kogt vand. Og de hugger det i sig. Vi skal passe på at de ikke spiser for meget, så de får ondt i maven. Alligevel fik de angiveligt rigeligt her til morgen. Flere hylede efterfølgende som om de havde ondt.

Overhovedet er de rigtig sjove! Det er fantastiskt at  sidde med dem og nusse dem.

23. november

Det er interssant og sjovt at betragte hvalpene. De er så småt begyndt at søge hinanden for at "lege". Et par af dem har vi hørt knurre faretruende. De nyder at være i vores hænder. Og vi nyder at ha' dem i hænderne! I går eftermiddags satte vi en legestue/kravlegård op i bryggerset, hvor der er varme i gulvet. Det accepterede hvalpene fint. Aiko kiggede noget skeptisk, at ungerne nu skal brede sig i hele  huset. Akema gi'r mad og forlader derefter ungerne. Vi er holdt op med at tilskynde Akema til at gå til ungerne. Som Kristina fra "Avlsudvalget" sagde: ...det finder hun bedst selv ud af. Og det kan Kristina jo ha' så ret i.

24. november

I dag blev den sidst fødte hvalp 3 uger. Stadig mærkeligt, at hvalpene er født på 3 dage. Hvornår har de så fødselsdag? Fordi ikke alle ved vi hvornår. Faktisk blev alle 3 hunner og den største han (der ligner Akema) blev født den 1. nov, og de 3 hanner den 2. nov, men hvem var den sidste der blev født den 3. nov? - Vi må ryste posen....

Til aften var alle hvalpene uden for kasse og kravlegård for at lege. Det var virkelig morsomt, at betragte dem tumle rundt på opdagelse.

25. November

Nogle hvalpekøbere har spurgt om de må vælge hvilken hvalp de skal have. Andre vil gerne vide hvilken der er deres, og hvad navn den har.

Vi har valgt at vente med at fordele hvilken hvalp der skal hvor, og hvem der hedder hvad. Ikke fordi det skal være hemmeligt, men vi vil gerne at hvalpene er dyrlægetjekket, inden vi fordeler. - TÆNK på hvis du/I er tildelt en hvalp der ikke kan siges god for.

I dag blev alle hvalpene leinet op på en lang række og fik hver deres mad. Det var et festligt syn.