Goooodt NYTÅÅÅÅR
Så er det nytårs aftens dag, det regner og blæser
Hvalpene er 8 uger. De ville kunne hentes. Men fra start, har vi villet ha' dem nytåret over. Ikke mindst fordi her er rimelig fred og ro. Det er deres første nytårs aften, og det skal ikke være en dårlig oplevelse.
I forbindelse med nytår og fyrværkeri, er det en god ide selv at være forberedt. Gå nogle gode lange ture først og midt på dagen. Gi' hunden en trygt og gerne mørkelagt rum med en radio der kører i baggrunden, for at "dæmpe" lyde udefra. Giv hunden fred og blot tilse at den er ok. Undgå så vidt mulig medicin. Det er en nødløsning. En hund må godt være lidt bange for den megen larm, og det slutter igen.
Lær de små et nej. Men misbrug ikke "nej". Det skal betyde at det er en alvorlig ting, og ikke et ord der bruges i flæng, for så har det ingen betydning. Brug meget gerne ros, ros, små godbider og mere ros.
De små afprøver naturligvis grænser, og der vil opstå tons vis af situationer hvor, nu kan det være nok. Tag det i optrækket, med kærlighed. Anvis og afled hvis det er en god ide. Skab ikke konflikter der er unødvendige, og ikke fører nogle steder hen. Det er om at bruge sine mave fornemmelser og i høj grad sin sunde fornuft. Næsten - som at opdrage børn (skrevet med et sirligt smil:-)