30. oktober

Akema har gået en lang tur til aften. Hun virkede helt frisk og frejdig. Dyrlægen var her i dag for at vaccinere hestene. Hun tilså samtidig Akema og alt er meget fint.

Hvalpene spiser og sover som de skal. 

31. oktober

Tiden nærmer sig. Vi kan mærke på Akema at hun er mere søgende til os.

I dag lagde hun sig i sin gode gamle hundekurv, og moslede noget rundt med puderne. Hun har ikke spist ret meget i dag. Og hendes åndedrag er kort som hun har det varmt. Det kan jo også være at hun har det varmt!? ;-) - Det er elles koldt - ude!

1. november

Kl 6 i morges startede dagen. Akema havde i løbet af natten været noget urolig, men ikke mere end at jeg ikke havde nogen forestilling om hvordan dagen skulle gå.

Hun havde sovet i min dobbetseng. Hvilket er første gang. Så måske derfor var jeg vågen mange gange ved at hun var noget urolig.

Lidt over kl 6 lukkede jeg hende ud i haven. I månelyset kunne jeg følge hende. Hun søgte hurtigt rundt. Jeg havde en fornærmelse af, at hun søgte noget. Det kunne være spor eller et sted at tisse - eller så'en noget. Jeg åbnede døren og hun kom spurtende ind, og hoppede forvirret op i sengen, idet samme gav hun sig til at hyle hjerteskærende.

Jeg kaldte desperat på Søs. Gav udtryk for, at det måske var dumt, at ha' givet Akema et kødben dagen i forvejen. Se nu var der noget på tværs, og lige inden hun skulle føde.

Vi så forvirret på hinanden. Hjælpeløse. Hvad skulle vi stille op. I hvad der måske bare var 20 - 30 sekunder føltes som timer.

Vi kiggede hende bagi, uden at vide efter hvad. Og hov, der kom en sort klump til syne som faldt ned i sengen. Vi kiggede igen på hinanden. En hvalp. Hvor kom den fra? Akema var lige så forvirret. Og det aller værste var, at Aiko tog flugten ud af huset.

Mellem de næste veer, gik jeg ud for at se til Aiko. Han var i et hjørne i haven længst væk. Han så forskræmt ud. Som om jeg havde myrdet hans søster, og nu var det hans tur.

I løbet af dagen blev det ikke meget bedre med Aiko. Det var som om det var hans skyld det hele. Noget tungt hvilede på ham. Trods jeg gav ham godbidder, opg talte rosende til ham, var han ikke til at formidle....

Den 2. hvalp kom til syne kl 7.40. Den vejede 290 g. Akema havde det tydeligvis bedst med, at vi var ved hende hele tiden. Hun klarede det fantastisk godt, med at slikke hinden af hvalpen, og spiste moder kagen, som det sig hør og bør.

En han-hvalp blev født kl 8.10. Han vejede 300 g og var tydeligvis lysere end nogle af de andre.

Vi var i tvivl om hvor lang tid bør der gå imellem Akema føder. Hvilke tegn skulle vi lægge mærke til. Vi ringede flere gange med Isabelle i Farum. På et tidspunkt syntes vi, at der var gået alt for lang tid siden den sidste var født.

 

.....endeligt - fødslen....

Søs kontaktede dyrlægen, som anbefalede at vi pakkede hvalpene ind og kom til klinikken. Det var næsten uoverskueligt. Hvordan skulle det gå? Heldigvis fødte Akema endnu en hvalp inden vi nåede så langt. Endnu en pige.

Hen på eftermiddagen var der ingen tegn på, at der ville komme flere hvalpe. Men det er efter sigende, aldrig til at vide. Vi bad vores hestedyrlæge om at kigge forbi. Hun bor ikke langt fra hvor vi bor. Hun mente som vi, at der ikke var flere hvalpe.

Vi havde nu 2 drenge og 3 piger.

2. november

Hen på aftenen, flyttede vi Akema og hvalpe til hvalpekassen. Det var jo ligesom meningen. Akema var ikke helt tilfreds, men accepterede.

Jeg lagde mig i hvalpekassen sammen med Akema og hvalpene. Godt vi ikke har et billede af det! :-)

Vi var særlig OBS på den første fødte, som var den absolut mindste. Hun har det lidt svært med at få en pat i munden - syntes vi. Nu til morgen har vi vejet hende, og hun HAR TAGET PÅ! Fra 188 gram til 204 gram! Jubiiii

3. november

Lige som vi skulle i seng til velfortjent nats søvn - gav Akema sig til at føde. Vi kiggede på hinanden - Med forundring - kunne det være rigtigt?!

I løbet af en time fra kl 22.45 til 23 45. den 2 november  føder Akema tre hvalpe til 40 timer efter at fødselen startede. Et under synes vi, at alle er i live. Da søs så til hvalpene ved tre tiden sagde hun Tonni jeg synes jeg kan tælle ni hvalpe. Jeg siger hun havde altså fem og hun har fået tre til  i aften så det er altså otte. Mon ikke du er for træt til at tælle !

Om morgenen den 3. novmber ligger der tre bunker hvalpe med tre i hver. Søs siger prøv lige at se her tre plus tre plus tre er altså ni. Hvornår og hvordan den sidste er kommet forbliver en gåde men alle ni er fine og tørre. Vi må med stor glæde konstatere at vi har oplevet en fødsel der går over tre datoer.

den 1. november fem hvalpe. Den 2. tre hvalpe, den 3. en lille efternøler.

4. november

Akema har noget forhøjet feber. Men dyrlægen mener at vi skal se tiden an fordi pinselin vil påvirke hvalpene. Og så meget feber er det ikke. Akema kan sagtens være påvirket af fødslen, og er helt sikkert totalt udmattet. - Jeg er totalt udmattet!

Ungerne vokser, så man næsten kan se det fra time til time. Den største vejer til morgen 480 gram og den mindste 340 gram. Den store ta'r tydelig nok mest på. Så'en er verden ulige, slet ikke retfærdig. Vi prøver at skubbe dem der mindst til de bedste patter. Så'en er vi mennesker. Vi vil ha' en rimelig fordeling af goderne. ;-)

Vi har fået en god nats søvn. Dog har vi været oppe nogle gange for at se alt var godt, og for at give Akema noget at spise.