"Sidste nyt" lavet lidt om. Klik ind - uge for uge her under

28. september

Alle dem vi møder, og som vi stolt fortæller at vi skal være bedsteforældre - og til femlinger - de gør store øjne. Og for at understrege vores betydelighed, tilføjer vi: Mindst femlinger! Men fortæller så, at det er Akema der er gravid, og de smiler lettet og lykønsker.

Vi har et problem. Det er blevet konstateret, at vores dyr har lopper. Trods vi har katte der kan gå ud og ind som de vil, og vi bor hvor der er mange katte, har vi været forskånet for lopper.

Dyrlægen sagde, at vi sagtens kunne give hele banden en loppekur, også Akema. MEN, det her vi det mere end svært med! Hælde gift på Akema der skal dræbe lopper, nu hvor fostrerne er små som lopper!?

Vi har valgt at give resten af "banden" en loppekur, og så må vi finkæmme Akema og vente med en egentlig kur.

Nu er det allerede tid for, at gøre sig overvejelser om hvordan "hvalpeværelset" skal indrettes. Der skal fremstilles en føde- hvalpekasse. OG ikke mindst - skal værelset være lyserødt eller lyseblåt. Det er noget med at sende de rette signaler fra start.

29. september

Akema har været i fint humør i dag, efter hun har været lidt stille nogle dage. Vi gætter det er pga kvalme. Maven er vokset - vil jeg hævde. Hun bliver en yndig mor. Snøft.

Akema bruger vores bil som hule. Faktisk kalder vi vores bil for "Hundehuset". Det skal dog siges, at Aiko også nyder at ligge i bilen. Når kaffen er sat over om morgenen, er det første de skal, ud i bilen. Så napper Aiko og Akema lige en morgenblunder, mens jeg får hestene sat på græs, og fodret kattene.

Akema skal bestem ikke have bilen som rede, hvor gerne hun end vil det. For det sker jo rimelig ofte, at vi er nød til at låne "Hundehuset" til transport. Og hvalpene kræver en del varme den første tid. Gerne 30 grader - sagde dyrlægen (?). Det lyder voldsomt, men vi må placere kassen op af en radiator, og håbe at malingen holder.

De sidste dage er det ikke blevet til så meget med at løbe. Vi har gået nogle gode og sunde gåture. Almindeligvis løber vi 6-12 km stort set hver dag, men vi har måttet tage hensyn til den lille gravide og alle hvalpene.

30. september

Akemas maveskind er spændt som en grønlandsk ceremonitromme.

I dag var vi i Gråsten skov og løb en tur på næsten 7 km. Akema førte an. Hun var i vældig vi gøre. Så de små hvalpe har fået både en gynge- og vippetur.

"Fødekassen"

1. oktober

Det er igen blevet hverdag. Akemas morgenkvalme har fortaget sig. Hun er meget kælen og hengiven. Vi skal passe på, at Aiko ikke sætter gang i for voldsomme lege. Aiko elsker at vi alle sammen løber efter ham - også Akema. Det næste er at vi skal ha' lavet, er en trappe til "hundehuset" - bilen. Så Akema ikke skal hoppe op.

4. oktober

Alt gå efter planen - uden vi har nogen plan. I dag har vi købt materialer til at bygge en hvalpe- fødekasse.  Alt går jo hurtigt nu om dage. I-og-med drægtigheds perioden er ca 63 dage, er vi halvvejs. Om godt en måned har vi hvalpe. Lidt mærkeligt at tænke på. Vi glæder os!

Akema har det rigtig godt!

Isabelle kan oplyse os, at den-der-med, at hvalpene skal have 30 grader - skal vi længere ud på landet med. Men, vi bor i Svejrup, og vi kan ikke komme ret meget længere ud på landet. (se 29. okt.)

22 grader er helt fint - fortæller Isabelle - og hun har den erfaring, som vi endnu ikke har.

Så en ide om at lægge varmeslanger ned under fødekassen er skrinlagt! Blikkenslageren afmeldt!

Vi prøver at tage det helt roligt;-) Dog skal Søs trække mig med ind i enhver hundehvalpe forretning. Men endnu ved vi ikke hvor mange vi skal have af lyserød og hvor mange lyseblå.

5. oktober

Til morgen tog vi Akemas løbevogn frem. Den har stået ubrugt siden hun var hvalp. Dengang brugte vi den på længere løbeture for at Akema ikke skulle blive overbelastet.

7. oktober

Nu har Akema fået en trappe til når hun skal op - og ned fra bilen. Men vil I tro det: Hun springer såmænd over trappen og op i bilen.

Akema sprang op i vognen, som det var i går vi havde brugt den. Vi ville se, om vi igen kunne bruge den til hende, så hun ikke skal blive overbelastet, og vi alligevel kan komme ud og løbe alle sammen.