31. december.

Så er det nytårs aftens dag, det regner og blæser

Hvalpene er 8 uger. De ville kunne hentes. Men fra start, har vi villet  ha' dem nytåret over. Ikke mindst fordi her er rimelig fred og ro. Det er deres første nytårs aften, og det skal ikke være en dårlig oplevelse.

I forbindelse med nytår og fyrværkeri, er det en god ide selv at være forberedt. Gå nogle gode lange ture først og midt på dagen. Gi' hunden en trygt og gerne mørkelagt rum med en radio der kører i baggrunden, for at "dæmpe" lyde udefra. Giv hunden fred og blot tilse at den er ok. Undgå så vidt mulig medicin. Det er en nødløsning. En hund må godt være lidt bange for den megen larm, og det slutter igen.

Lær de små et nej. Men misbrug ikke "nej". Det skal betyde at det er en alvorlig ting, og ikke et ord der bruges i flæng, for så har det ingen betydning. Brug meget gerne ros, ros, små godbider og mere ros.

De små afprøver naturligvis grænser, og der vil opstå tons vis af situationer hvor, nu kan det være nok. Tag det i optrækket, med kærlighed. Anvis og afled hvis det er en god ide. Skab ikke konflikter der er unødvendige, og ikke fører nogle steder hen. Det er om at bruge sine mave fornemmelser og i høj grad sin sunde fornuft. Næsten - som at opdrage børn (skrevet med et sirligt smil:-)

1. januar 2013

Aftenen og natten er gået godt. Klokken 12 nat er der altid et par naboer - 100-200 meter væk, der skal fyre noget krudt af. Godtnok er de bønder og har dyr, men alligvel skal der fyres af. Hvalpene blev noget urolige. Jeg skruede lidt op for radioen, og gav dem noget at spise (med hånden) og det var overstået på en halv time. Jeg går ind for at forbyde krudt! Også nytår! Denne tradition kan man for min skyld putte skrådt op - et hvis sted.

Vi har til formiddag været i bil og til skov og strand, hvor vi mødte "fremmede" hunde.

2. januar

De første to hvalpe hentet - Angel og Attila.

Resten af familien var en tur i skov og ved strand. Til aften er de små meget trætte, og ikke særlig sultne.

Bare det, at to hvalpe er væk, er det somom der er halvtomt.....

Til alle hvalpefamilier. Vi har købt seler og hundesnor til alle hvalpe, som de får med hjem! Desuden en hundekurv, madskål, 12 dåser mad af 800 g. Et bekendt legetøg og et par tyggeben - en bog: På talefod med hunden. (nogle har modtaget den).

Vi har været tidligt oppe - kl 5. Det er nok spændingen ved at to hvalpe skal videre i dag. Jeg er næsten sikker på at de næsten glæder sig.

Barnebarn, datter og svigersøn kommer i dag og bilver et par dage. Det er nok meget godt, at vi skal være optaget af andet end det svære at sige farvel. Lommetørklæderne er vredet et par gange, bare ved tanken - alene.

De to der skal afsted - var med i snor i skov og ved stranden. Vi mødte et par store fremmede hunde - uden snore - og det var lykken. De små er nysgerrige og trygge.

3. januar

Hvis havlpene skal over på anden kost, så lad det ske med lang tid tilvænning, for ikke at øvdelægge hvalpens mave. Altså, lidt af det nye i den "gamle" kost. OG, hvis I går over til tørkost, så blød det op i vand, og stil maden væk når hunden er mæt! En hund skal efter mine/vores begreber ikke kunne gå til mad døgnet rundt. Den skal kunne spise sig godt mæt, og så vente til næste måltid. Gi' gerne engang imellem en leverpostejmad / det samme med et råt kødben - de vil elske jer for det! ( en hund kunne ikke finde på at koge en høne! ( Om hunden ville finde på at smøre en leverpostejmad.... må stå hen i det uvisse).

Vi fik et brev fra Attila:

Den 2. januar 2013

Kære ” mormor og morfar”

Ja, så er tiden kommet, hvor vi må skilles. Den tid, hvor man i hundeverden er parat til at flytte hjemmefra!! Hvem har egentlig bestemt det? Ikke jeg!! Jeg er umådeligt glad for mit liv her hos jer – sammen med min mor og alle mine søskende. Naturligvis kan jeg godt se, at vi små hvalpe er vokset en hel del – og som sådan fylder meget – men det er alligevel svært, at skulle sige farvel.

Her på falderebet vil jeg sige så hjertelig og inderligt tak for den omsorg, varme og kærlighed, I har omgivet mig med i mine første leveuger. I har kysset og krammet mig – givet mig mad, når min mor ikke orkede det mere. I har tørret op efter mig, når det var nødvendigt. I har sørget for, at jeg har mødt en masse søde, fremmede mennesker – og dyr. Aldrig har jeg følt mig alene og utryg. Kære ”mormor og morfar” derfor kan jeg nu flytte hjemmefra fuld af tillid til de mennesker og dyr jeg skal møde, overbevist om at intet ondt venter mig.

Med den store interesse og den måde I har formået at løfte opgaven som bedsteforældre, er jeg fuldt ud overbevist om, at I har udvalgt nogle gode og kærlige hjem til mig og mine søskende. Og jeg skal nok prøve at opføre mig godt – og gøre jer ære.

Lov mig nu, at I vil komme og besøge mig næste gang I kommer til Sjælland.

Mange kærlige hilsner

Attila

Så kan man da ikke andet, end knibe en tåre.....

3. januar

Det er dagen hvor Ari skal til sin familie i Dragør. Det var ham den "lille" der kom først i anden fødsels runde , og som vi frygtede ikke var i live. Han er blevet en kæmpe på næsten 6 kg. Han er den lyse i kuldet. Som det er med dem alle sammen, bliver det spændende at følge hvilken farve de senere får. Vi kan gætte, men kun gætte! Men Ari bliver angiveligt ikke som de andre. Men om han bliver disederet lys er nok et godt spørgsmål, som vi først kan få svar på om lang tid.

En svær tanke. Allerede nu hvor bare to er draget hjemmefra, er her halvtomt - men vi har hørt fra Attila og Angel, de er begge kommet godt hjem.

Attila lage et afskedsbrev da han drog afsted. Det rørte os dybt, og vi spørge om vi må lægge det på hjemmesiden!?

4. januar

De tre første udflyttere, er kommet godt hjem - har vi hørt. Og de har haft en første tid i de kommende hjem. Vi har kun hørt godt... pu-ha:-)

Igen i dag, skal der hentes en hvalp. En glædelig begivenhed, og en skræmmende tanke, i eet.

PS: vi kan ikke lige finde Face Book siden  - men den skal nok dukke op - ha' tålmodighed.

5. januar

Eva skrev:

Her går det godt, vi har haft en forholdsvis rolig dag. Ari - som vi har valgt at kalde Lobo, er ved at være tryg ved vores hus og have, selvom haven er lidt farlig når det er mørkt :-) Han spiser lystigt og drikker masser af vand, han er dog heller ikke oppe på en hel dåse mad om dagen. Han er lidt ked af det om natten, så der må vi ligge lidt på sofaen ved siden af ham. Han har mødt sin første fremmede hund på gåtur i dag, og det gik fint, og så er man ellers blevet vist frem til et par legekammarater og farmor og farfar der havde gaver med. Alt i alt en god dag.

I går fik Akema og Aiko hver et ben, de længe gnavede på ude i haven. Da Akema var færdig, kom hun ind og hoppede ind til hvalpene, og kastede en potion mad op til ungerne. De små blev jublende. Kastede sig over stumperne.

Dejligt at høre at vores små udflyttere er i gode hænder. Ari hedder nu LOBO. Han har sover ved siden af Kasper som sov på sofaen, for at Lobo ikke skulle være alene. Rørende. Attila har være på store oplevelser. Han tager verden med storm. Været i skov og byen. Intet kan skræmme ham. Engel nyder nærheden og nye omgivelser, savner dog sine søskende. Aiko er kommet godt til sit blivende hjem. Skal lige falde til. Han skal leve med to små søde børn, der kender til at ha' en hvalp i huset.

6. januar

En ny dag. Søndag. Adolfo skal hentes. Efterhånden bliver her meget få - små. På Face book er det bemærket fra et par familier, at de små ikke spiser så meget. Jeg har jeg foreslået, at man sidder ved madskålen, og giver den lille mad med hånden. At de ikke spiser så meget kan skyldes forrandringerne og at de mangler det sociale. De hvalpe som er her endnu, spiser også mindre end de har gjort tidligere. Også de er påvirket at ændringerne/ at her er blevet færre søskende.

Dejligt at høre at de i de små har det godt - ude i den grumme verden:

Kære Søs og Tonni,

DET GÅR SÅ GODT !  :-)

Som tidligere nævnt, gik vores tur hjem rigtig godt. Frida var til at starte med lidt nervøs ( pruttede lidt )
men hurtigt gik det over og hun forsøgte at sove lidt. Ingen piveri overhovedet.
2 gange stoppede vi for at "tisse" og hun trissede bare rundt i græsset - meget interesseret i alle nye dufte. Ingen frygt, bare meget nysgerrig og var efterfølgende glad for igen at sidde tæt i bilen. Det var dog for varmt for hende, at sidde på mit skød, så hun lå bare tæt op af mig i stedet.

Da vi kom hjem, var Nelle ude (som planlagt ) og Frida fik lov til at undersøge sit nye hjem uden sine nye storesøster. Da vi en time senere mødte Nelle ude på åben territorium, blev Nelle helt høj og hylede ( positivt ) for at få lov til at hilse på Frida. Så vi prøvede at dæmpe hendes frembrusende glæde, da det forskrækkede Frida lidt. Men mens vi gik mod huset, ( Stephanie og Nicola var begge med på turen) faldt der ro over Nelle.
Da vi kom indendørs, var der kun få gange, vi måtte have Nelle til at " tage den med ro " i positiv forstand.

Nu trisser de rundt om hinanden, stille og rolig og JA, Nelle vil rigtig gerne gå ind foran Frida, når vi kalder på Frida :-D  men det kan man vel ikke fortænke hende i.
Og så har Frida valgt Nelles kurv, frem for sin egen. Men det finder de nok selv ud af. Frida er i hvert fald ikke bleg for at gå rundt ude i haven, selv om det er mørkt. Modig lille hund.

Så vi synes det går over al forventning. Vores lille Frida er bare så dejlig, kærlig og total skøn, når hun sidder på sin lille numse og logrer med halen og kysser os gladelig tilbage. VI ELSKER HENDE ALLEREDE HØJT !

Vi vil selvfølgelig holde jer løbende orienteret om, hvordan det går.
Og stort tak for en underskøn hund, I har givet os :-) 

Vi har vedlagt et par billeder fra dagen i dag. Når Frida skal på armen, ja så skal Nelle også ...

Kærligst
John og Odette